Kettlebells er kendt som “Girya” i Rusland og kettlebell-atleterne kaldes Gireviks.

Traditionel Kettlebell Sport kaldes også “Girevoy Sport” eller bare GS.

Der findes både traditionelle og utraditionelle Kettlebell Sport konkurrencer, som kettlebell marathon og kettlebell jonglering.

Inden for traditionel Kettlebell Sport, opdeles de konkurrerende atleterne i grupper efter vægt, alder og køn. Vinderen er den, der udfører det højeste antal løft i sin gruppe.

 

De 3 GS discipliner

Hver disciplin omfatter løft i 10 minutter – uden at kettlebell(s) sættes på gulvet.

Hver atlet har egen dommer for at sikre, at kun korrekte løft tælles med. Atleten skal stå kortvarigt stille, før kettlebell(s) føres til det næste løft.

Eftersom atleten ikke må sætte kettlebell(s) fra sig, er præcis koordinering og effektiv teknik vigtig for at kunne gennemføre den 10 minutter lange disciplin.

internationalt niveau, konkurrerer herrer normalt inden for biathlon (kombination af 2 discipliner: jerk og snatch) og/eller long cycle (clean & jerk). Kvinder konkurrerer traditionelt indenfor snatch only, men andre discipliner er ved at blive introduceret, som fx one arm jerk og one arm long cycle.

Juniorer konkurrerer normalt med 12-16kg kettlebells, kvinder med 16 eller 24kg og mænd med 24 eller 32kg. Dette kan variere fra organisation til organisation og det niveau, der konkurreres på.

 

Jerk udføres ved at føre to kettlebells op til brystet (cleane dem til rack position) på samme tid og derefter løfte (jerke) dem så mange gange som muligt op over hovedet. (Verdensrekord med 2x 32kg kettlebells: 176 løft)

Snatch udføres ved at svinge en kettlebell mellem benene og op over hovedet i én flydende, uafbrudt bevægelse. Der må kun skiftes hånd én gang. (Verdensrekord med 32kg kettlebell: 232 løft)

Long cycle kræver et “clean” inden hvert ”jerk”. (Verdensrekord med 2x 32kg kettlebells: 116 løft)